23948sdkhjf

Aldi-direktør stopper

Efter to år som viceadministrerende direktør i discountkæden Aldi Danmark siger Christian Schmidt farvel og tak til fordel for en stilling som retaildirektør i Matas.

Det skriver han i et opslag på LinkedIn.

- Det er med stor glæde og stolthed, at jeg endelig kan fortælle, at jeg har fået muligheden for at blive en del af Matas og den imponerende rejse, de er på. Jeg er dags dato tiltrådt som Retaildirektør og ser frem til at blive en del af teamet, skriver Christian Schmidt.

Christian Schmidt, der tidligere har haft ledende stillinger i både Bilka og Top-Toy, stod lige under topchef Finn Tang.

Nu stopper han og bliver erstattet af Michael Ottesen, der hidtil har fungeret som direktør i Aldis jyske region. Det fortæller kommunikationschef i Aldi, Louise Wendelbo, til Dagligvarehandlen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094